Deltagerundersøgelse 2021

Forskningsprojektet blev startet på initiativ af en forskningsgruppe ved Københavns Universitet (fra Institut for Folkesundhedsvidenskab og Odontologisk Institut, der begge hører under Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet) Denne dataindsamling blev udført i tæt samarbejde med Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og Center for Inflammation og Metabolisme på Rigshospitalet.

I alt blev 17.937 deltagere (i alderen 49-61 år) inviteret til at deltage. Heraf besvarede 7.191 (40%) et spørgeskema, der blandt andet indeholdt spørgsmål om helbred, trivsel, sociale relationer, livsstil og sundhedsadfærd. Derudover mødte 5.576 (31%) op til en klinisk undersøgelse samt en række fysiske og psykologiske tests. Blodprøver blev indsamlet og analyseret og er i dag opbevaret i CAMB’s forskningsbiobank efter gældende databeskyttelsesregler.

CAMB 2009-2011 blev støttet økonomisk af VELUX FONDEN med 19.474.000 kr. Budgettet omfattede løn, betaling af laboratorieundersøgelser samt udgifter i forbindelse med spørgeskemaundersøgelsen og de øvrige tests. Dertil bidrog en række øvrige fonde til gennemførelsen af CAMB-undersøgelsen herunder Nordea-fondens bevilling til etablering af Center for Sund Aldring ved Københavns Universitet.

I foråret 2021 blev 24.133 nulevende deltagere (i alderen 59-73 år) fra de tre oprindelige grupper fra alle dele af landet inviteret til en spørgeskemaundersøgelse, CAMB 2021. Heraf besvarede 9.553 personer spørgeskemaundersøgelsen (6.244 mænd og 3.309 kvinder), svarende til en samlet svarprocent på 39,58%. Undersøgelsen er en opfølgning på det tidligere udsendte CAMB-spørgeskema fra 2009-2011, som omfattede både en spørgeskemaundersøgelse og en række tests der krævede fremmøde, hvorfor kun deltagere fra den østlige del af landet dengang blev inviteret af praktiske årsager. I alt har 4.286 personer besvaret begge CAMB spørgeskemaer (2009-2011 samt 2021).

Spørgeskemaet i 2021 indeholder blandt andet spørgsmål om helbred, trivsel, sociale relationer, sundhedsadfærd og livsstil, tilknytning til arbejdsmarkedet, overgang til efterløn/pension og covid-19.

CAMB 2021 udgår fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (fra Institut for Folkesundhedsvidenskab) ved Københavns Universitet og udsendes via e-boks i samarbejde med Danmarks Statistik. Spørgeskemaundersøgelsen fandt sted i perioden april-juni 2021.

CAMB 2021 er muliggjort på baggrund af Nordea-fondens grundbevilling til Center for Sund Aldring ved Københavns Universitet samt bevillinger fra Beckettfonden og Læge Sofus Carl Emil Friis og Hustru Olga Doris Friis’ legat.

Overordnet finder vi i undersøgelsen fra 2009-2011 en øget risiko for tidlig aldring blandt deltagere med kortere uddannelse, lavere indkomster og fysisk hårde erhverv. Vi finder også at stressende livsbegivenheder undervejs i livet har betydning for tidlig aldring. Andre fund er ikke så tydelige. F.eks. finder vi ikke at ensomhed, svage sociale relationer eller mangel på støtte øger risikoen for tidlig aldring.

Samtlige artikler, hvor resultater fra CAMB 2009-2011 er offentliggjort findes på denne publikationsliste, og nedenfor finder du en oversigt over nogle af resultaterne baseret på CAMB 2009-2011.

Social ulighed i aldring

• Vi har vist en tydelig social ulighed i både fysisk funktionsevne, mental funktionsevne og tegn på længerevarende stressbelastning blandt midaldrende mænd og kvinder. Dette tyder på at der er risiko for at mennesker, der er socialt og økonomisk dårligt stillede har højere risiko for tidlig eller for hurtig aldring
• Der er fundet stærk social ulighed i psykisk sygdom og depressive symptomer midt i livet
• Mental funktionsevne som ung forklarer en væsentlig del af den sociale ulighed i mental funktionsevne blandt voksne. Også det tidlige sociale miljø, uddannelsesniveau og arbejdsliv kan påvirke den mentale funktion senere i livet
• Jo større fald i indtægt over en periode på 20 år jo højere niveauer af kronisk betændelsestilstand, hvilket er et tegn på tidlig aldring
• At have levet i fattigdom i mere end 4 år er forbundet med tegn på tidlig aldring (dårligere fysisk funktion, dårligere mental funktionsevne og højere betændelsesniveauer) midt i livet.

 Sociale relationer og aldring

• Der er ikke fundet nogen sammenhæng mellem ensomhed og fysisk funktionsevne (håndgrebsstyrke og ben styrke) blandt midaldrende danskere i CAMB
• Der er fundet højere niveauer af kronisk betændelsestilstand blandt de der bor alene midt i livet.
• For mænd, ses en øget risiko for kronisk betændelsestilstand, hvis man har boet alene i mange år eller har oplevet mange partnerbrud. Den samme risiko ses ikke hos kvinder.

Kronisk betændelsestilstand og helbred

• Udvalgte tegn på kronisk betændelsestilstand findes hos mænd med depression/angst og mænd, der er i risiko for at få hjertekarsygdom, men ikke hos

 Erhvervsrelateret fysisk aktivitet

• Historik med fysisk hårdt arbejde er kun forbundet med en mindre variation i fysisk funktion midt i livet
• Hårdt fysisk arbejde gennem hele arbejdslivet er forbundet med en risiko for langvarigt sygefravær blandt ældre ansatte
• Hårdt fysisk arbejde gennem hele arbejdslivet er forbundet med højere risiko for nedsat mobilitet (ved gang, løb og trappegang) i midten af livet.

 Det tidlige liv

• Vi finder at faktorer tidligt i livet (lav fødselsvægt, sociale- og økonomiske problemer) øger risikoen for psykisk sygdom, især alkoholmisbrug, som også er stærkest forbundet med tegn på kronisk betændelsestilstand og risiko for tidlig død
• Dårlige sociale og økonomiske forhold hos forældrene ved barnets 1 års alder og overvægt hos moderen viste sammenhæng med længerevarende stressbelastning i voksenlivet. Blandt kvinder var komplikationer ved fødslen, fødselsvægt og det ikke at bo med sine forældre ved ét-års alderen ligeledes forbundet med risiko for længerevarende stressbelastning som voksen
• Der ses en tendens til, at infektioner hos moderen under graviditeten kan være forbundet med lavere niveauer af kronisk betændelsestilstand hos barnet senere i voksenlivet
• Både meget høj og meget lav fødselsvægt kan øge risikoen for lav tilfredshed med livet og lav livskvalitet senere i livet.

 Stress og store livsbegivenheder

• Hvis man har været udsat for flere stressende begivenheder tidligt i livet er der risiko for at man har højere niveauer af kronisk betændelsestilstand senere i livet
• Oplevelsen af stressende begivenheder og situationer både tidligt i livet og i det tidlige voksenliv kan medføre længerevarende fysiologisk stressbelastning blandt midaldrende
• Stressende begivenheder i barndommen er forbundet med kortere kromosomender (et tegn på tidlig aldring) hos midaldrende mænd. En del af forklaringen kan tilskrives depressive symptomer og højere niveauer af kronisk betændelsestilstand.

 Mental funktion

• Hvis man midt i livet klarer sig dårligere i en test for mental funktion, end i en tilsvarende test som ung, er der risiko for at man får:
• Dårligere søvnkvalitet
• Nedsat melatoninrespons (melatonin er et naturligt hormon, som hjælper kroppen med at justere det ”indre ur”) om natten.

Tandsundhed

• De deltagere, der mangler tænder og evt. har tandproteser, oplyser at de har dårligere tandsundhed end dem, der har et fuldt tandsæt. Dårlige sociale og økonomiske forhold øger risikoen for at have aftagelig tandprotese.

Kropsstørrelse

• Hvis ens mor var overvægtig og man er født med høj fødselsvægt og som ung selv er overvægtig – er der øget risiko for at man midt i livet har tegn på tidlig aldring i form af højere niveauer af kronisk betændelsestilstand
• Der er en vis sammenhæng mellem body mass index (BMI) i barndommen og BMI målt senere i livet. Dvs. hvis man har været overvægtig som barn, er der risiko for fortsat at være det som ung.

Infertilitet

• Hvis man som mand har nedsat fertilitet, kan det være forbundet med at man har et øget niveau af generel kronisk betændelsestilstand i kroppen midt i livet.